Årgang 2006 går FodboldAmok!

 
Af Morten Bang, træner
 
Kl. 10.00 ankom 8 friske fyre fra årgang 2006 til banerne ved HH. På anlægget blev de mødt af høj ”roligan-musik”, så der rigtig var stemning. De havde alle sagt ja til en lørdag med masser fodbold….
 
Dagen var planlagt med masser øvelser. Alle øvelserne var naturligvis med bold og alle mand driblede, skød, afleverede og løb, så det var en hel guldmedalje værdig. Alle børnene gjorde deres bedste og de gav alt hvad de havde i sig. Imellem øvelserne var der kamp på den oppustelige fodboldbane. Her blev der virkelig gået til vaflerne og alle mand kæmpede det bedste de havde lært.
 
Ved middagstid åbnede trænerne op for den medbragte pølsevogn. Alle forældre og søskende var inviteret til frokost, og også her blev der gået til vaflerne. Alle børn og voksne spiste sig mætte. 
 
Efter frokosten var der igen øvelser og kampe på den oppustelige fodboldbane. Som afslutning var der kamp mellem de to trænere og alle drengene – Resultatet blev vist en lille sejr til drengene.
 
Kl. 1400 var drengene ved at være godt brugte efter en hel dag med fodbold. Dagen blev sluttet af med en is og en overraskelse skænket af klubben. Det så ud som om, alle drengene havde en god og sjov dag! Også trænerne syntes det var en rigtig god dag, som helt sikkert bliver gentaget til foråret!
 
Tak for opbakningen til drengene og deres forældre.

 

Du kan herunder se flere billeder fra dagen, og du kan se alle billederne i denne PDF.
 

 
HOG Fodbold    |    Ådalsvej 94    |    8382 Hinnerup     |    Tlf.