Hinnerup Cup skal have nyt logo
- HOG Fodbold udskriver logokonkurrence i anledning af fodboldstævnets 25 års jubilæum næste år
Når HOGs traditionsrige fodboldstævne afvikles i pinsen 2016 bliver det for 25. gang.
Derfor skal stævnet have nyt logo fortæller formand for styregruppen bag Hinnerup Cup Per Bach Sørensen. ”Vi syntes vi gerne vil markere, at det nu bliver 25. gang, vi afvikler stævnet. Og vi har brug for et nyt logo som både modsvarer det stævne vi har i dag samt kan være det genkendelige vartegn de næste 25 år. ”, siger han.
”Vi vil gerne invitere høj som lav, bosiddende eller ikke bosiddende i Favrskov Kommune eller Hinnerup til at være med i udviklingen af et nyt logo. ”Og så håber vi da, at logokonkurrencen samtidig kan være med til at markedsføre stævnet”, fortsætter han.
Krav til logoet er, at det skal:
- være enkelt i form og farver
- signalere kobling til fodbolden som sport
- indeholde ordet ”Hinnerup Cup
- være eget ophav (ikke plagiat)
”Vi glæder os til at få mange kreative, iderige og finurlige og forslag til det nye logo. Der er ingen formkrav, andet at forslaget skal kunne leveres per e-mail eller med almindelig post”, afslutter Per Bach Sørensen
Vinderen med det bedste forslag kåres primo december af styregruppen bag Hinnerup Cup og honoreres med 1.500,- i præmie.
Deadline for indsendelse af forslag (fil eller scannet billede, tegning etc.) skal ske senest 1. december 2015 på info@hinnerupcup.dk eller per post til medlem af styregruppen Kristen Engelbrecht, Bekkasinvej 6, 8382 Hinnerup. Ansøgere afgiver ved deres indsendelse rettigheder over materialet til HOG Fodbold. Vinderen får direkte besked.