HOG Hinnerup vil fastholde ungdomsspillere

 

HOG Hinnerup sætter fokus på sundheden blandt de lokale unge og ønsker at fastholde dem i fodbold. Det skal HOG rejseklub 2015 med støtte fra DBU’s Ungdomsfond hjælpe med.
 

50 klubber fra hele landet modtager hver 10.000 kroner fra DBU’s Ungdomsfond til en aktivitet, som skal fastholde ungdomsspillere. HOG Hinnerup er udvalgt ud af et skarpt ansøgerfelt på 164 klubber, hvor specielt én tendens gør sig gældende i årets ansøgere.

 

”Årets ansøgere har som vanligt været meget fokuserede omkring udlandsture og stævner, hvor klubbens unge bliver rystet rigtig godt sammen og på den måde får et fællesskab, som er svært at forlade. Som noget nyt ser vi dog flere klubber end tidligere, som har fokus på aktiviteter på tværs af alder og køn”, fortæller Christian Bordinggaard, administrator for DBU’s Ungdomsfond.

 

HOG rejseklub 2015 skal i år til Verona Cup 2015 ved Gardasøen i Italien. Fodboldcup arrangeret af SportConcept.

 

Vi er ca. 160 personer, som drager til Italien i uge 42. Både drenge og piger på årgangene 2001-2004. Turen inkluderer bustur til Italien, ophold på campingplads Bella Italia, deltagelse i fodbold turnering, træningsdragt, spillertøj og taske, samt fuld forplejning i 7 dage. Måske skal vi ind og se en fodboldkamp i Milano fortæller Jesper Rasmussen fra HOG Hinnerups rejseklubs ledelse.

 

Om DBU’s Ungdomsfond af 18. maj 1964:

  • Siden 1988 har DBU’s Ungdomsfond uddelt 8.066.000 kr. til mere end 700 forskellige klubber.
  • I den nuværende tildeling har 24 klubber ikke tidligere modtaget støtte.
  • Der skal gå minimum fem år fra en støttetildeling, til klubben igen kan modtage støtte.

 

Se hvilke klubber, som modtager støtte fra DBU’s Ungdomsfond af 18. maj 1964 i 2015, og hvad de planlægger at bruge pengene til her (PDF-fil).
 

Læs mere på www.dbu.dk/ungdomsfond

 

Kontaktoplysninger:

HOG Rejseklub Styregruppe Jesper Rasmussen, HOG Hinnerup

Tlf. 20951427    mail j.rasmussen@oncable.dk

 

DBU:

Fundraiser, Christian Bordinggaard,

Tlf. 43265432    mail DBUUngdomsfond@dbu.dk

 

HOG Fodbold    |    Ådalsvej 94    |    8382 Hinnerup     |    Tlf.