HOG – Fodbolds historie (2015-2017)

 - Redigeret af Magnus Nielsen

 

2017 – efterår

I september 2017 kom reparation af Rønbæk Idrætscenter – hal 1 endelig i gang, efter at have ligget i ruiner med åben himmel efter kollapsen i november 2016. En katastrofe for de mange brugere af hallen og en skændsel for området.

 

Serie 4 herrer, med træner Bjarke Christiansen i spidsen, sluttede på en 2. plads. Holdet var blandt de bedste 12 nr. 2 og sikrede sig dermed oprykning til serie 3 i det kommende forår.


Holdet får ny træner, idet den 30 årige Brian Johansen, der siden sit 11 år, har spillet på højt plan i AGF, Esbjerg, Hobro, Århus Fremad, Brabrand, Ringkøbing og FC Djursland, har valgt at komme hjem til moderklubben HOG og fortsætte sin fodboldkarriere som træner.


U19 Drenge havde det som ventet svært i Liga 1 rækken og måtte desværre ned i Liga 2 i foråret. Træner for holdet i foråret bliver Rene Ullitz, der har været assistenttræner for holdet i efteråret.
U17 Drenge sikrede sig med deres nye træner Christian Mortensen oprykning fra Liga 3 til Liga 2 til foråret.
U16 Drenge sikrede sig forbliven i Liga 3.
U16 Piger sikrede sig forbliven i Liga 2.
U15 Drenge kunne ikke holde fast i deres plads i Liga 2 og må derfor ned i Liga 3 i foråret.

U14 Drenge sikrede sig med et kredsmesterskab i Liga 3 oprykning til Liga 2 i foråret.
U13 Drenge har i efteråret slået sig sammen med GUI og truppen tæller nu godt 30 spillere.

U13 og U14 Piger klarede sig alle fornemt i turneringen.

 

Holdene i børneafdelingen fra U6 til U12 – både drenge og piger – har alle klaret sig fornemt. Resultater nævnes ikke i disse rækker.


I oldboys 40 – 11-mands kæmper HOG 1 og HOG 2 om førstepladsen. Holdene ligger side om side med henholdsvis 22 og 21 point. Kampene fortsætter i foråret og afsluttes i juni 2018.

 

I den jyske pokalturnering har holdene i fra U19 til U13 drenge og U16 piger deltaget.


U19 Drenge nåede til 2. runde, hvor holdet tabte til FC Silkeborg med 3-2.

U17 Drenge kom kun til 1. runde, hvor de tabte til Hammel GF med 5-2.

U16 Drenge kom til 3. runde, og havde på deres vej slået HEI, men måtte bøje sig for AGF/IF Lyseng med cifrene 9-2.
U16 Piger nåede desværre kun til 1. runde, hvor de mødte et meget stærkt hold fra IF Lyseng og tabte 14-0.

U15 Drenge kom videre til 4. runde, og har på deres vej vundet 6-4 over Skødstrup og 8-6 over Hobro IK efter straffespark. I 4. runde skal holdet møde FC Skanderborg. Kampen spilles i foråret 2018.

U14 Drenge nåede til 2. runde og vandt på deres vej 3-1 over SSV Fodbold, måtte se sig slået 6-2 af Åbyhøj IF.

U13 Drenge nåede til 2. runde. Holdet vandt 7-2 over ASA og tabte til Grenå IF med 3-5.

 

2017 – forår

Fodboldafdelingens årsmøde blev afholdt mandag den 6. februar i klubhuset ved HH-hallen. Formand René Johansen aflagde beretning og meddelte samtidig, at han ikke genopstillede. Ud over Renè Johansen valgte Michael Hejlskov Jacobsen, Ole Okholm og Lars Bering Sørensen også at trække sig fra fodboldudvalget. Rasmus Saugmann Jensen havde tidligere i sommeren 2016 valgt at udtræde af udvalget.

 

Nyvalgt til fodboldudvalget blev Kristian Snoghøj, Benny Nielsen, Niels Christian Jönsson, Linde Skyttehave Mortensen, Anne Krøger Pedersen og Majken Eliassen.

 

Efter årsmødet konstituerede fodboldudvalget sig med poster og opgaver:

Kristian Snoghøj, formand
Kristen Engelbrecht, næstformand og sekretær
Benny Nielsen, økonomi
Bjarke Christiansen, seniorherrer
Claus Møller Pedersen, oldboys
Susanne Stenkær Ravnkilde, seniordamer
Niels Christian Jönsson, drenge ungdom
René Hougaard, piger ungdom
Linda Skyttehave Mortensen, formand børn
Anne Krøger Pedersen, børn
Majken Eliasen, børn,
Morten Bang, materialer
Magnus Nielsen, baner og faciliteter m.v.

 

Derudover tager Ole Okholm sig af kontingenter, Peter Rasmussen tager sig af fodboldskoler og indefodbold og Ali Jedari deltager i sponsorudvalget.

 

Over 4 fredage i løbet af foråret har børneafdelingen afholdt FED FREDAG for piger med deltagelse af en række hold fra store dele af Jylland, og med Anne Krøger Pedersen som initiativtager.

 

Torsdag den 9. februar blev der afholdt foredrag i Uhresalen på Hinnerup Bibliotek med indlæg fra Morten Graff fra DGI, Morten Bang fra Danmarks mest velgørende oldboyshold – HOG´s OB 35 og Morten Bruun, TV kommentator og ex landsholdsspiller.

 

Den 13 årige Mikkel Petersen, der er træner i børneafdelingen, blev den glade modtager af Karen og Henning Baks legat på 1000 kr.

 

Den 23. februar blev der med Favrskov Posten som arrangør afholdt GULDFEST i Hammel. Morten Bang var indstillet en pris som årets leder sammen med 4 andre. Morten Bang blev ikke den endelig vinder, men det blev i stedet en anden leder i HOG – Emma Ginge fra HOG Dance.

 

Søren Eriksen, der gennem 15 år havde været HOG´s hovedformand, takkede af. Som ny formand blev valgt Peter Bager.

 

René Hougaard, der gennem en årrække har trænet piger i HOG fodbold, blev hædret som ÅRETS TRÆNER i fodboldafdelingen.


Torben Quist, der de seneste år har stået i spidsen for Hinnerup Cup, blev hædret som ÅRETS LEDER i fodboldafdelingen.

 

Margit Kjær Pedersen blev på Favrskov Idrætssamvirkes generalforsamling hædret som ÅRETS ILDSJÆL og modtog foruden diplom en prisen på 5000 kr. Margit har gennem de seneste mange år været en af ildsjælene omkring Hinnerup Cup og et stort aktiv i HOG og Team Favrskov Håndbold.

 

Hinnerup Cup havde i år besøg af godt 90 hold. Lidt mindre end de seneste år, men en god sammensætning af hold og et meget velafviklet stævne. Danske Bank, Stjernepladsen i Århus, var sponsor på stævnet.

Hinnerup Mini Cup havde deltagelse af 100 hold. Mini Cuppen blev afviklet på banerne ved Haldum-Hinnerup Idrætsanlægget og blev en stor succes. Djurslands Bank var sponsor på Hinnerup Mini Cup.

 

I maj udsendte en arbejdsgruppe bestående af Jan Johansen og Jørgen Mundt, Hinnerup Badet, Peter Bager og Søren Eriksen, HOG, Tage Alf Jensen, HGS, Gunner Holm, KIF, Søren Peter Poulsen, SGF og Jens-Ole Hesel og Michael Bach Ryevad, SKIC, en pressemeddelelse, hvor de fremviste visioner for en sammenbygning af Rønbæk Idrætscenter, Hinnerup Badet og Fodboldomklædningen ved Rønbæk Stadion, en såkaldt Rambla, et værested med plads til forskellige funktioner, mødelokaler, omklædning m.v.
På den måde kan hele området komme til at fungere samlet i stedet for meget splittet, som det er i dag.

 

Rønbæk Idrætscenter – hal 1 – ligger fortsat i ruiner efter kollapsen i november 2016. En katastrofe for de mange brugere af hallen og en skændsel for området.

 

OB 35 – Danmarks mest velgørende oldboyshold var i år på tur. Denne gang til Arsenal i England. En spændende tur, og det endte med en sejr på 5-4 over et meget vel spillende og ungt Arsenal hold.

 

Jyske Bank løbet, der arrangeres af Hinnerup Løberne, blev i år afholdt med start og mål ved Rønbæk Stadion. En gammel tradition ser ud til at blive en ny tradition igen.

 

Efter forårets kampe har fodboldafdelingens godt 40 turneringshold klaret sig fantastisk godt. Følgende resultater nævnes her:

Serie 4 herrer – 2. plads.
U19 Drenge 1 – Kredsvindere – nr. 2 ved de Jyske Mesterskaber og sølvmedaljer.
U16 Drenge Vest 2 – Kredsvindere – nr. 1 ved de Jyske Mesterskaber og guldmedaljer.
U16 Drenge 1 – 2. plads.
U16 Piger 1 – 2. plads.
U15 Drenge Mester – 2. plads.
U15 Drenge 2 – 3. plads.
U14 Drenge Vest 2 – 4. plads.
U14 Drenge 1 – Kredsvindere – tabte første kredskamp til Hadsund/ASV.
U13 Drenge Vest 2 – 4. plads.
U13 Drenge 1 – 4. plads.
U13 Piger C2 – 2. plads.


6 oldboys hold i OB30, OB35, OB40/11 og OB40/7, OB50 og OB60/7 gennemførte turneringen. OB60/7 blev puljevindere og dermed Østjysk Oldboys Mester.


Børneholdene under 12 har også alle klaret sig flot. Resultater for disse årgange offentliggøres ikke.

 

U19 Drenge er efter ansøgning blevet indplaceret i en U19 Drenge Liga 1 række, hvor de kommer til at møde hold fra FC Skanderborg, Kolding B, Viby/AGF, Odder IGF, Vorup FB, VSK Århus og IF Lyseng.

 

2016 – efterår

Den 18. juli mistede HOG en af sine mangeårige og trofaste medlemmer, Svend Ove Erenbjerg, der efter kort tids sygdom, gik bort. Svend Ove Erenbjerg var æresmedlem i HOG.

I august måned kom DDU´s pigeraket igen til Hinnerup. Rigtig mange piger fra 6-12 år deltog i arrangementet.

 

Torsdag den 1. september kl. 19.30 fortalte Magnus Nielsen om ”Mit liv med HOG – ikke mindst Hinnerup Cup” på Brogården i Hinnerup. Foretaget var arrangeret af støtteforeningen for Hinnerup Egnsarkiv, der har til huse på Brogården.

Den 7. september var hendes majestæt Dronning Margrethe på besøg i Hinnerup.

Favrskov Kommune bevilligede 25.000 kr. til Hinnerup Bibliotek. Et beløb der skal bruges til det sociale arrangement for deltagere i MANDEHØRM, et arrangement, der løber af stablen i starten af 2017.

 

Søndag den 25. september kl. 10-16 blev der afholdt Hinnerup Messe i de to haller ved Rønbæk Idrætscenter. Magnus Nielsen var koordinator på Hinnerup Messen, der blev afholdt for 5. gang. De store trækplastre på messen var Bagergården i Hinnerup med en stand, hvor børnene kunne bage kager, 4 store hoppeborge og ikke mindst besøg af 2 af ”De rigtige mænd” – Hammer og Lindy. Hinnerup Messen var godt besøgt. Det skønnes, at der var mellem 1800-2000 besøgende på messe. Hinnerup Messen gav et godt beløb til arbejdet med børn og unge i HOG.  

 

HOG´s U11 drenge var i weekenden den 8.-9. oktober på tur til Düsseldorf i Tyskland, hvor de deltog i et fodboldstævne. De mødte hold fra en række store tyske klubber, Bayern München, Wolfsburg, Leverkusen, Schalke 04 og hold fra Ungarn. De sluttede på en 29. plads ud af 60 deltagende hold.

 

Årets OKTOBERFEST i Haldum-Hinnerup Hallen lørdag den 29. oktober blev udsolgt allerede 1½ måned før. Der blev solgt godt 500 billetter. Flere gjorde forsøg på at købe billetter, men der var ikke plads til flere spisende i hallen. Det blev en brag af en fest. Ca. 4/5 dele af de ca. 600 gæster var iklædt tyroler tøj.

Serie 3 med Dennis Hyldgaard og Kristian Friis som trænere, klarede ikke at forblive i serie 3. Holdet må en tur ned i serie 4. Begge trænere valgte at stoppe som trænere i klubben. Dennis Hyldgaard nåede at være træner for klubbens bedste hold i 4½ år.

 

Serie 5 med Bjarke Christiansen som træner sluttede på en 4. plads i deres pulje.
U19 Drenge  spillede sig i kvalifikationsspillet op i U19 Drenge 1 rækken. Her sluttede holdet på en 3. plads.

U16 Drenge Mester sluttede på en 1. plads og rykker dermed op i U16 Drenge Vest 2 rækken i foråret. U16 Drenge 1 sluttede som nr. 2 i deres pulje og 3. holdet i en 8-mands række sluttede på en fornem 3. plads.

U16 Piger sluttede sidst i deres pulje. Holdet havde stor hjælp i mange kampe af spillere fra HOG´s U15 Piger.
 

U15 Drenge Mester sluttede på en 4. plads. U15 Drenge 1 sluttede på 6. pladsen. U15 Piger 1 sluttede på en fornem 3. plads.

 

U14 Drenge Vest 2 sluttede på en 2. plads a point med nr. 1 HEI, der dog var bedst i indbyrdes kampe. U14 Drenge 1 sluttede på en flot 2. plads i deres pulje. U14 drenge 3 deltog i en DGI turnering.

 

U13 Drenge Mester sluttede på en flot 2. plads og U13 Drenge 1 gjorde dem kunststykket efter og sluttede også på 2. pladsen.

 

U13 Piger deltog i Region 3´s turnering og sluttede på 4. pladsen i deres pulje.

 

Børneholdene fra U12 til U6 drenge og piger talte i alt 21 hold. Holdene klarede sig super flot i turneringen. Resultaterne offentliggøres ikke.
I oldboys var der deltagelse af 6 hold – OB 60/7-mands, OB 50/11-mands, OB 40/11-mands, OB 40/7-mands, OB 35/11-mands og OB 30/11-mands. Derudover var der deltagelse af 1 hold oldgirls, samt et hold i 7-mands seniorherrer.
I alt har der deltaget 46 hold i DBU og ØOB´s turneringer.

 

HOG Fitness damer under ledelse af Susanne Stenkær Ravnkilde er i efteråret kommet op på 38 aktive medlemmer.

 

2016 – forår

HOG startede året med at indgå aftale med Djurslands Bank om et hovedsponsorat.

 

Årsmødet i fodboldafdelingen i starten af februar blev dramatisk, da der fra seniorafdelingen var stillet forslag om, at U19 drenge skulle lægges ind under seniorafdelingen, så der kunne komme et større samarbejde igen mellem senior og ungdom. Forslaget gav anledning til meget omtale inden årsmødet, men på selve årsmødet foreslog Magnus Nielsen, at forslaget blev trukket, og at det i stedet blev henstillet til fodboldudvalget, at der skulle arbejdes på en løsningsmodel, så der kom initiativer til samarbejde grupperne imellem i gang. Det blev godkendt på årsmødet.

 

På årsmødet trådte Lars Bering ind som ungdomsformand. Bjarke Christiansen trådte ind fra seniorafdelingen og blev efterfølgende konstitueret som næstformand.

 

Magnus Nielsen tog initiativ til oprettelse af motionsfodbold i HOG for danske- og udenlandske mænd. Projektet blev døbt HOG – ”MANDEHØRM”. Mange syriske flygtninge og enkelte fra andre nationer deltog i den ugentlige træning på fodboldbanerne ved Haldum-Hinnerup Idrætsanlægget.


DGI støttede projektet med 10.000 kr.. Pengene er efterfølgende brugt til leje af tid på Kunstgræsbanen Vibe Arena og til et socialt arrangement i Uhresalen i samarbejde med Hinnerup Bibliotek og Røde Kors i Hinnerup.

 

I Pinsen fra fredag den 13.-14. maj afholdtes Hinnerup Cup og Hinnerup Mini Cup. Hinnerup Cup kunne fejre sit 25 års jubilæum. Der var deltagelse af godt 100 hold i Hinnerup Cup og godt 120 i Hinnerup Mini Cup.

 

Lørdag den 21. maj blev der spillet Marathon fodbold på Rønbæk Stadion. Det var OB35, Danmarks mest velgørende hold, der havde inviteret til 10 timers uafbrudt fodbold på stadion. 23 hold havde tilmeldt sig og alle skulle spille ½ time mod HOG´s OB35 hold, der i dagens anledning var forstærket med en række kendisser, som håndboldspilleren Lars Christiansen, komikeren Carsten Bang, Stig Tøfting, Marc Rieper og Martin Jørgensen. Arrangementet gav et pænt overskud til holdets donationer til Unicef.  


Fodboldafdelingen deltog i Byfesten i Hinnerup fra torsdag den 26.-28. maj. Torsdag aften blev der afholdt bankospil i teltet i midtbyen. Fredag aften Tyroleraften og lørdag deltog seniorafdelingen i Spinning Cykelløbet, hvor der blev kørt penge ind til afdelingen.

Serie 3 holdet opnåede en 3. plads efter forårets kampe, hvilket var 3 point for lidt til en oprykning til serie 2. Serie 5 sluttede efter forårets kampe på en 4. plads og forbliver således i serie 5.


U19 drenge sluttede på en 1. plads i U19 Drenge 2. Holdet måtte desværre melde afbud til første kredskamp og kom derfor ikke videre om det Jyske Mesterskab.

U17 Drenge Vest sluttede sidst i deres pulje.

U15 Drenge Mester sluttede på en flot 2. plads i puljen. U15 Drenge 1 sluttede på en 3. plads i deres pulje. 3. holdet spillede i en 8-mands række og sluttede på en fornem 4. plads.

 

U15 Piger 1 opnåede en 4. plads i deres pulje.

U14 Piger Vest sluttede på sidstepladsen i puljen. Holdet var hårdt ramt af skader og måtte melde afbud til flere kampe.

U14 Drenge Vest 2 sluttede på en 5. plads i deres pulje. U14 Drenge 2 blev puljevindere. I kredskampene tabte holdet den første kamp mod FC Silkeborg med 2-0 og var dermed ude af spillet om det Jyske Mesterskab.

U13 Drenge Vest 2 blev puljevindere. I kredskampene vandt holdet 4-1 over Jetsmark IF, 3-2 over Haderslev FK. Holdet tabte i finalen 1-4 til MG&BK fra Middelfart. Flot 2. plads om det Jyske Mesterskab.


U13 Drenge Mester sluttede sidst i deres pulje. U13 Drenge 1 sluttede som nr. 2 i deres pulje. Fornemme resultater af den årgang. 
De øvrige børne- og ungdomshold, hvis resultater ikke offentliggøres, klarede sig alle flot, hvilket lover godt for de kommende år.

I oldboys var der deltagelse af 4 hold i herrer og et hold i oldgirls.
I alt deltog fodboldafdelingen med 3 seniorhold, 5 oldboys hold, 13 ungdomshold og 27 børnehold i DBU og ØOB´s turneringer.

DBU´s fodboldskole blev i år afviklet med deltagelse af 243 spillere.

 

2015

Seniorafdelingen rykkede op fra serie 3 til serie 2 efter forårets kampe, men det blev kun til et halvt år i serie 2, da holdet ikke formåede at fastholde sin position i efterårets kampe og måtte en tur ned i serie 3 igen. Dennis Hyldgaard fortsætter som træner for holdet. Andet holdet rykkede i serie 5 efter forårets kampe og denne placering havde holdet også efter efterårets kampe. Niels Holger Hansen stod for holdet i hele 2015. Tredje holdet havde Bjarke Christiansen som indpisker. Holdet spillere i serie 6.


Dennis Hyldgaard fortsætter med første holdet i 2016 og Bjarke Christiansen rykker op fra tredje holdet til hold to, medens Morten Sørensen står for tredje holdet.


U19 Drengene blev Jyske mestre i U19 serie 2. Holdet tabte finalen mod Ringkøbing IF, men da det viste sig, at Ringkøbing IF havde benyttet ulovlige spillere i finalekampen, blev HOG tildelt 1. pladsen.
U17 Drenge serie 2 fik en fornem 2. plads i rækken efter forårets kampe.
U16 Drenge M1 fik ligeledes en fornem 2. plads i rækken efter forårets kampe.
Ungdomsholdene klarede sig generelt fornemt.

 

HOG´s mest velgørende fodboldhold spiller nu som et OB 35 hold. Holdets tur i april 2015 gik til Barcelona, hvor de mødte OB hold fra såvel Espanol og Barcelona.
Holdet har igen i 2015 samlet et kæmpe beløb sammen til velgørende formål.

 

I ungdomsafdelingen har holdet i efteråret klaret sig særdeles flot. Det er blevet til mange oprykninger til højere rækker.
U19 Drengene endte på en 2. plads i U19 serie 2.
U15 Drenge 1, der spillede i rækken Drenge 1 blev puljevinder og rykker i M-rækken til foråret.
U15 Drenge 2, der ligeledes deltog i rækken Drenge 1, bliver i Drenge 1 i de kommende forårs kampe.
U14 Drenge M blev puljevindere og rykker en række op. Super flot.
U14 Piger M blev puljevinder og rykker en række op. Fantastisk.
U13 Drenge M blev puljevindere og rykker en række op. Flot.
U13 Drenge 1 blev puljevindere og rykker en række op. Flot.
U13 Drenge 2 blev nr. 2 i puljen og rykker måske en række op. Mega flot.
Øvrige ungdomshold, hvor resultaterne ikke bliver offentliggjort, har også klaret sig særdeles flot, så det lover godt for fremtiden.

 

Der er ingen tvivl om, at Kunstgræsbanen – Vibe Arena – har været med til at højne spillerne, og det er helt sikkert det, der nu viser sig i de mange flotte resultater i ungdomsafdelingen.

 

Hinnerup Cup, der for 24. gang blev afholdt i Kr. Himmelfartsferien var igen en stor succes. Der var 115 hold i Hinnerup Cup og 125 hold i Hinnerup Minicup for de yngste.


Magnus Nielsen, der har været med til at starte Hinnerup Cup og i de 24 år har stået i spidsen for cuppen, valgte efter stævnet at trække sig tilbage som tovholder, men lovede fortsat at give en hånd med ved stævnet.

 

Fodbold seniorerne deltog i Sponsorcykelløbet, der afholdtes i Hinnerup Midtby i forbindelse med Familiefestdagene i slutningen af maj.

 

Fodbold seniorerne var igen i år aktive hjælpere ved Hinnerup Messen. Hinnerup Messen blev afholdt for 4 gang og overskuddet var også denne gang betydeligt, som en stor hjælp til ungdomsarbejdet i HOG´s sportslige afdelinger.

 

Årets OKTOBERFEST blev en kæmpe succes. Festudvalget kunne melde om fuldt hus – godt 500 deltagere, hvoraf mere end halvdelen af i tyroler outfit.

 
HOG Fodbold    |    Ådalsvej 94    |    8382 Hinnerup     |    Tlf. 86985530