HOG – Fodbolds historie (1990-1999)

 - Redigeret af Magnus Nielsen – fra bl.a. jubilæums skrift ”100 år i samspil med byen 1909 – 2009” og fra et stort arkivmateriale, som han samlet gennem sine mange år i HOG Fodbold.

 
1999

Thomas Andersen var træner for serie 3-1, Claus Søby for serie 3-2 og Henrik Reimer for serie 5-1.

Fodboldformand Magnus Nielsen fyldte 50 år og holdt åbent hus i Grundfør Forsamlingshus.

Verandaen på omklædningsbygningen ved Rønbæk Stadion – den gamle omklædning til Hinnerup Friluftsbad er i den dårlig stand. Derfor har HOG anmodet kommunen om reparation af verandaen, der også bruges af dagplejen i dagtimerne. Det vil koste ca. 60.000 kr. at få den sat i stand. Samtidig vil det koste 15.000 at få den revet ned. Kommunen undersøger, om der kan skaffes flere penge til renovering af bygningen.

For 9. gang afholder HOG Fodbold Pondus Cup i samarbejde med Danske Bank. 60 børnehold tilmeldt til Danske Banks Pondus Cup på Rønbæk Stadion.

HOGs juniordrenge rejste 2. juli til Palancia Cup i det nordlige Spanien.

Hinnerup Cup havde deltagelse af 90 hold. Der var deltagelse af et hold fra Holland.

Med frivilligt hjælp opførte fodboldafdelingen et vaske- og rekvisithus ved siden af Haldum-Hinnerup hallen.

Serie 3-2 rykkede op i serie 2, serie 3-1 forblev i serie 3, 3. holdet sikrede sig oprykning til serie 4 og 4. holdet forblev i serie 5 og 5. holdet forblev i serie 6 – altså er der i 2000 hold i serie 2, 3, 4, 5, 6. 
Juniordrenge 1, juniordrenge 3, drenge 3 og lilleputdrenge 1 blev puljevindere.

Svend Ove Erenbjerg blev den 12. november hædret med DBU´s sølvnål. Svend Ove havde da siddet 28 år i JBU Region 3´s indefodboldudvalg.

1998

Lysanlægget ved fodboldbanerne på Haldum Hinnerup banerne udskiftes efter 30 års tro tjeneste.

Niels de Place udnævnes på generalforsamlingen til HOGs første æresmedlem.
Niels De Place havde været medlem af HOG i 50 år og aktiv i alle årene, både som spillere og de seneste 25 år som leder.

Generalforsamlingen beslutter at medlemmer, der har været aktive i HOG i mere end 50 år eller har været leder i HOG i mere end 25 år, kan udnævnes til æresmedlem.
 
I februar blev der afholdt indefodboldstævne i HH hallen for firmahold. 32 hold deltog.

I maj blev der igen afholdt Pondus Cup for de 5 – 12 årige drenge og piger.

I juni blev der afholdt cykelløb i Hinnerup Midtby. 75 cyklister deltog. Det var også muligt at deltage i løbet på rulleskøjter.

130 børn deltog i DBU´s fodboldskole.

For 8. gang blev der afholdt Hinnerup Cup. 89 hold deltog i stævnet. Hinnerup Cup blev afholdt i august måned. Lasagnen blev lavet i Super Brugsen og bagt i Bagergårdens store ovne.

Oldboys 45 blev kredsvindere og deltog i finalestævne i Skovbakken. Efter 3 kampe, hvoraf 2 blev spillet uafgjort og en vundet blev det til en flot anden plads efter AIA.

Stor spænding i de sidste kampe i senior, hvor serie 3 sluttede på en 3. plads og for serie 4 sluttede det med en 2. plads, hvilket gav oprykning til serie 3. HOG har således 2 hold i serie 3 i den kommende sæson. Hold 1 trænes af Thomas Andersen og hold 2 af Claus Søby. Begge fortsætter som trænere i den kommende sæson.

1997

Rolf Hjernøe stod i spidsen for seniorafdelingen, som træner for serie 3.

Der var sponsorcykelløb i Hinnerup Midtby i forbindelse med Hinnerup Festdage den 12.-14. juni. 60 cyklister deltog i løbet.

Lysanlægget på HH skal udskiftes. Det koster 200.000 kr. Udgiften betales af fodboldafdelingen med lån i HOGs hovedkasse. Samtidig er der lavet besparelser på strømforbruget, hvorved Hinnerup Kommune sparer 15.000 om året. HOG Fodbold får et tilsvarende beløb på 15.000 kr. af Kommunen de næste mange år.

HOGs juniorer deltog i Randers Cup og blev en flot nr. 2 i finalen. Kampen blev vundet af Grenå IF md 2-0. HOGs målmand Frank Mahler blev kåret som banens bedste spiller i kampen. 
HOGs ynglinge deltog også i Randers Cup og måtte se sig slået i finalen af Randers KFUM med 7-5. HOGs David Krogh Andersen blev kåret som banens bedste spiller.

HOGs U21 mandskab blev puljevindere i A-rækken og mødte i kvartfinalen Silkeborg IF´s U21 hold, der havde flere superligaspillere på holdet. HOG tabte kampen, men sluttede blandt de 8 bedste hold i Danmark.

Kredsmesterskaber til serie 5, serie 6 og lilleputdrenge 3.

Mogens Laursen blev på JBU Region 3´s årsmøde den 25. november tildelt JBUs ungdomspris for unge trænere og ledere, der gav ham diplom og 2 landskampsbilletter til Parken i København.

Magnus Nielsen modtager JBU´s sølvnål.

1996

HOG får et nyt flag hejst på plads ved Rønbækcentret ved hjælp af Falck stigevogn.

Ved fodboldafslutningen tildeles Niels de Place en erindringsgave som aktiv medlem gennem 50 år.

På hovedgeneralforsamlingen den 29. februar oplyste formand Niels Jørgen Sørensen, at HOG i 1995 var steget med 100 medlemmer og nu havde 1600 medlemmer.

Rolf Hjernøe, der tidligere havde trænet divisionsspillere i Horsens, Skovbakken og B 1909 kommer til som træner i seniorafdelingen og skal træner klubbens hold i serie 3. Claus Søby blev spillende træner for serie 5-1.

Thomas Andersen står i spidsen for klubbens U21 hold.

Pondus Cup havde deltagelse af 400 ungdomsspillere.

Hinnerup Cup havde deltagelse af 600 ungdomsspillere, svarende til 48 hold.

128 deltagere på DBU´s fodboldskole ved Haldum-Hinnerup idrætsanlægget.

Hjorteløbet havde kun deltagelse af 171 løbere i år.

Ynglingedrengene med træner Frank Lausdahl i spidsen tabte finalen i Randers Cup til Randers Freja med 4-1. Christian Bausager blev kåret som finalens bedste fighter.

Seniordamer deltog i serie 1, men havde en meget svær sæson, hvor det ikke blev til sejre i de 18 kampe. Holdet må ned i serie 2 igen.

I senior var der 6 hold med. Serie 3, serie 5-1, serie 5-2 og 3 hold i serie 6.
I ungdom var der 6 hold med i 11-mands turneringen. Kun Lilleputdrenge 3 opnåede et kredsmesterskab.

1995

Svend Ove Erenbjerg havde 60 års fødselsdag. Han var stadig banekridter og kampfordeler for klubbens 40 fodboldhold.

Thomas Andersen, tidligere 1. divisionsspillere i AGF, tiltræder som træner i seniorafdelingen og skal stå for senior 1.s kampe og træning. Han bliver samtidig ungdomskonsulent i HOG.
Carsten Lundbek tiltræder som målmands træner for fodboldafdelingens mange målmænd.
Johnny Mikkelsen fra Korsholm bliver ny træner for senior 2 og 3. Hans Knudsen bliver holdleder for senior 2.

Det nye klubhus ved Haldum-Hinnerup Hallen indvies d. 13. maj ved en reception i det nye klubhus.

Pondus Cup havde deltagelse af 40 hold.

DBU´s fodboldskole havde deltagelse af 114 drenge og piger.

Årets Beltona Cup havde deltagelse af 74 hold fra 35 jyske og fynske klubber.

Seniordamer i holdsamarbejdet GUI/HOG deltog i serie 1.

Serie 3 sluttede på en 8. plads. Serie 5 på en 5. plads. Serie 6-1 på en 2. plads og dermed oprykning til serie 5, Serie 6-2 sluttede på en 6. plads. Serie 6-3 blev kredsvinder og dermed oprykning til serie 5, Serie 6-4 sluttede på en fornem 5. plads.

Serie 1 damer i holdsamarbejdet GUI/HOG sluttede på en 7. plads. Damejunior 2 sluttede på en 3. plads. Piger 1 sluttede på en 5. plads.

Ynglingemester 2 blev nr. 4, Ynglinge 3 blev nr. 2, Juniormester 2 blev kredsvinder, Herrejunior 3 blev nr. 4, Drenge 1 blev nr. 3, Drenge 3 blev kredsvinder, Lilleputmester 2 blev nr. 3, Lilleputdrenge 3 blev nr. 2. Desuden deltog 13 hold i 7-mands fodbold. Heraf blev Miniputdrenge 2, Miniputpiger C1 kredsvindere. Mikropigerne – årgang 87 – blev Regionsmestre i Region 3.

1994

Det besluttes på møde d. 3. august at modernisere klubhuset ved Rønbækhallen og således mødelokalet kan anvendes som klublokale i forbindelse med tennisbanerne og med gennemgang til omklædningsrum og bad. Samtidig besluttes det at opføre nyt klubhus ved Haldum-Hinnerup Hallen.

Fodboldafdelingen overtog den tidligere omklædningsbygning ved Hinnerup Friluftsbad – som omklædning for fodboldspillerne. Bygningen laves om, så der bliver 4 omklædningsrum og 2 rum til dommere, et lille rum til rekvisitter og kiosk.

HOG fejrer sit 85 års jubilæum ved en jubilæumsfest.

I anledning af jubilæet blev der spillet en opvisningskamp mellem ”Hummelholdet Old Stars” og HOGs serie 1 hold anno 1989.
Old Star holdet stillede med følgende spillere: Jørgen Hinge, Johnny Hansen, Bent Wachmann, John Stampe, Bjørn Kristensen, Per Beck Andersen, Jan Bartram, Lars Bastrup, Ulrik Thychosen, Hans Junker, Henning Jensen, Helge Sander, Anders Dahl-Nielsen og Morten Donnerup. Tidligere landsholds holdleder Kaj Johansen var holdleder for Old Star holdet.

HOG stillede med følgende spillere: Karsten Lundbek, Claus Reinholt Jensen, Morten Hansen, Tom Kristensen, Claus Larsen, Kim Nielsen, Henning Norup, Frank Pedersen, Bent Olsen, Lars Madsen, Allan Asp Poulsen, Peter Westergaard, Claus Nørskov, Thomas Gadegaard, Jens Agerbo, Jan Ravn, Jørgen Jensen, Per Syrstad og havde Frank Pingel med som gæstespiller. Knud Erik Theil, der var træner for holdet i 1989, var dagens træner for holdet og Svend Ove Erenbjerg var holdleder.
Der var 800 tilskuere på Rønbæk Stadion. Old Star holdet vandt fortjent med 4-2. 

Årets DBU fodboldskole – havde deltagelse af 136 fodboldspillere.

Serie 2 damer – et samarbejde mellem GUI og HOG sikrede sig oprykning til serie 1. Damejunior blev kredsvindere. Juniordrenge 3 blev kredsvindere.  Drenge 3 blev kredsvindere.
HOG fodbolds Juniordrenge 3 blev senere nr. 2 ved de jyske mesterskaber.

Der var deltagelse af 6 seniorhold: Serie 3, serie 4, serie 5 og 3 serie 6 hold.
Der var deltagelse af 2 damehold og 22 ungdomshold.

HOGs vaskedame gennem 25 år Evelyn Dalsgaard fylder 75 år.

Magnus Nielsen var dette år julemand for handelsstandsforeningen og gik rundt i midtbyen og delte karameller ud.

1993


HOG fodbold serie 3 damer blev jyske mestre. Holdets træner og holdledere var Benny Nielsen, Zita Nielsen og Jonna Pedersen.

HOG havde hold i mesterrækken i både Herreynglinge, Herrejunior, Drenge og Lilleputdrenge.

Igen en livlig debat i Århus Stiftstidende om manglende fodboldbaner og omklædningsfaciliteter ved HH-hallen. Magnus Nielsen påpeger over for Hinnerup Kommune at det ”grønne område” neden for grusbanen kun er udlagt som grønt område og ikke drænet og anlagt som fodboldbaner.
Kommunen henviser HOG til at benytte banerne i Korsholm og Grundfør.

Der er fortsat ikke givet grønt lys for, at der kan bygges klubhus i tilknytning til HH-hallen. Der foregår en livlig debat i pressen, hvor Søren Eriksen gerne vil udvide HOGs ønsker om et større byggeri end et klubhus til HOGs brug, men gerne med en keglebane i kælderen under klubhuset. Forslaget møder modstand blandt de andre byrådsmedlemmer og bliver aldrig en realitet.

Hinnerup Kommune lufter planer om, at fodbold kan få den gamle friluftsbads bygning til omklædning, når den nye svømmehal står færdig om et års tid. 

1992

Serie 3 sikrede sig oprykning til serie 2. Serie 5 forblev i rækken. Serie 6-1 blev kredsvinder og rykkede op i serie 5, serie 6-2 blev kredsvinder og rykkede op i serie 5, serie 6-3 fik en flot 5. plads.

Der var ungdomshold i Ynglingemester 2, Ynglinge 3, Juniordrengemester 2 og 2 hold i Juniordrenge 3, Drenge 1, Drenge 3, Lilleputdrenge 1, Lilleputdrenge 2, Miniputdrenge 2, Miniputdrenge 3/7, Damejunior A og Damejunior B.
I ungdom blev det til kredsmesterskaber til Juniordrengemester 2, Drenge 3 og Damejunior A.

Henning Bak modtager JBUs sølvnål.

1991

HOGs Juniordrenge var på træningstur til Frankrig. Her mødte de den danske landsholdsspiller John Sivebæk, der spillede i St. Etienne.

JBU Region 3 lagde deres finalestævne for puslinge i Hinnerup. Stævnet blev afholdt på banerne ved HH. Der var deltagelse af 300 puslingespillere i stævnet.

Miniputdrenge A, Miniputdrenge B, Drenge A og Herrejunior A blev alle kredsvindere.

Magnus Nielsen blev hædret med JBUs Faxe Kondi legat. Han modtog diplom og 1500 kr.

Århus Stiftstidende bragte en artikel, hvor fodboldformand Magnus Nielsen blev interviewet. På 10 år er fodboldafdelingen vokset med 70 %. Der er i år 330 spillere under 18 år og 500 medlemmer i alt i afdelingen.

1990

HOG fremlagde planer for kommunen om at bygge et nyt klubhus i tilknytning til Haldum-Hinnerup Hallen. Kommunen gav sin tilladelse til byggeriet. Det anslås, at byggeriet kommer til at koste HOG 1,5 million kr. Magnus Nielsen håber, at HOG kan have klubhuset færdig, så fodboldspillerne kan bruge det fra næste sæson.

Per Barnewitz fra Vejlby stod i spidsen for HOGs serie 2 hold.

HOG havde et hold drenge med i Drengemesterrækken. Efter 22 kampe endte holdet på en fornem 3. plads med 31 point, kun slået af AGF med 41 point og FC Horsens med 38 point.

HOGs Drengemester var på Århus Stadion for at spille for kamp til 1. divisionskampen mellem AGF og Vejle Boldklub. Kampen endte 0-0, men HOG var tæt på, da Jacob Terkildsen havde et langskud der blev standset af overliggeren og sprang i spil igen.

HOG har 2 hold drengespillere til stævne i Sverige – Wä IF en forstad til Kristianstad i Østsverige.
HOGs Juniorpiger blev nr. 2 ved et stævne – Lions Cup i Kalundborg.
HOG havde 150 deltagere til Invita Cup i Bording.

Der blev afholdt træningsstævne for seniorer på HH idrætsanlægget med deltagelse af over 100 seniorspillere.

Hinnerup Cup havde dette år deltagelse af godt 60 hold.

Den 26. august blev der afholdt Anders And stævne på HH idrætsanlægget med deltagelse af 26 hold fra Horsens i syd og Mariager i nord.

Den 2. september var der semifinaler i Anders And stævnet på HH med deltagelse af 20 hold.
HOG havde besøg af oldboys vennerne fra Skagen.

Den 9. september blev der afholdt Hinnerup Cup for piger på banerne ved HH.

Den 7. oktober blev der holdt stævne for de mindste – puslingerne – på banerne ved HH.

Niels De Place modtager JBUs sølvnål.

Svend Ove Erenbjerg blev hædret for sin store indsats for HOG af Hinnerup Kommune, da han blev modtager af ”Årets Hinnerup Kulturpris”. Han modtog i den forbindelse et diplom og lokal kunst for 1000 kr. – et skulptur fra den lokale billedhugger Magnus Krogh Andersen.

HOG havde deltagelse af 3 oldboys hold, 4 seniorhold, 15 ungdomshold i 11-mands og 12 hold i 7mands. 8 hold blev kredsvindere.
 
 
HOG Fodbold    |    Ådalsvej 94    |    8382 Hinnerup     |    Tlf. 86985530