Så er det kvindernes tur til at komme ud og nyde grønsværen! HOG-fodbold vil gerne skabe et motionstilbud, der er både sundt, sjovt og socialt – og kun for kvinder! Derfor udbyder vi nu mulighed for, at kvinder (18+) kan komme ned på HOGs baner og spille lidt ”Fodbold for sjov”. Konceptet kalder vi fodbold fitness, da træningen er en kombination af fitness- og fodboldtræning, som målrettes kvinder uden stor fodbolderfaring. Så måske har du aldrig selv spillet fodbold, eller også har du spillet for mange år siden. Bolderfaringen er ikke så vigtig, formålet er at du får muligheden for at lege dig i form med Danmarks nationalsport på en mere fleksibel og social måde. Konceptet bygger på et motionsforløb, hvor intensitet og sværhedsgrad øges undervejs. Som opstart trænes der 1 gang om ugen (mandage) i 1 time. Så har du lyst at komme ned og få en prøvetræning samt høre mere om konceptet, så mød op ved kunstgræsbanen ved HH-hallen på mandag d. 2. september kl. 19.00. Vel mødt! Susanne Ravnkilde HOG-Fodbold Tlf: 26182638 SSR@hog-hinnerup.dk |