HOG Fodbolds historie (1909-1969)
|
- Redigeret af Magnus Nielsen – fra bl.a. jubilæums skrift ”100 år i
samspil med byen 1909 – 2009” og fra et stort arkivmateriale, som han
samlet gennem sine mange år i HOG Fodbold. |
1969
Klubhuset drøftedes igen på bestyrelsesmødet 4. juli 1969. Bestyrelsen tager initiativ til en løsning med kommunal hjælp, idet situationen efterhånden var helt uholdbar.
HOGs 60 års jubilæumsfest blev afholdt på Hinnerup Kro med ca. 70 deltagere inkl. inviterede tidligere formænd for foreningen. Dans til ”Funny Boys”.
1968
Fjernvarme indlagt i klubhuset.
HOG fodbold spillede i serie 1.
1967
På bestyrelsesmødet d. 1. maj 1967 drøftedes udkast til en modernisering og ombygning af klubhuset i Hinnerup Idrætspark. Pris ca. 15.000,- kr. finansieret af 5.000,- kr. fra Idrætsparkens formue - og med resten finasieret af tilskud fra kommunen og optagelse af lån.
Problemet med modernisering af klubhuset drøftedes igen på mødet 31. juli uden afklaring, idet de resterende foreninger i ejerskabet var lidt ”træge”. Stemningen for at HOG tog selvstændigt initiativ.
HOG fodbold spillede i serie 1.
1966
HOG fodbold spillede i serie 1.
1965
HOG fodbold spillede i serie 1.
1964
HOG fodbold spillede i serie 1.
1963
På møde d. 2. september 1963 kunne det oplyses, at der alligevel ikke skete salg til Ostefabrikken.
HOG fodbold spillede i serie 1.
1962
Senior spillede i serie 2 og spillede sig op i serie 1. Niels De Place var en af dem der spillede på holdet dengang.
1961
Igen forslag om slag af Hinnerup Idrætspark d. 26. februar 1961 – denne gang til Ostefabrikken
1960
Slagtermester Ejner Mikkelsen var en meget aktiv person i fodboldafdelingen gennem mange år. Han var gennem mange år træner og holdleder i afdelingen og leverede 3 sønner, Bruno, Henning og Flemming Mikkelsen (senere slagtermester i Hinnerup)
Ejner Mikkelsen døde dette år under en fodboldkamp i Randers.
HOG spillede i serie 3 dette år.
1950 – 1959
Vedtaget at sælge Hinnerup Idrætspark til Teglværket 1. februar 1950 (det blev aldrig til noget)
Besluttet 18. april 1953 at etablere lys i klubhuset.
Tilbage i 50.erne var det Aksel Nielsen og Rasmus Sørensen, der stod i spidsen for fodboldafdelingen.
I 50.erne forærede slagtermester Ejner Mikkelsen et lysanlæg til det gamle stadion i Hinnerup (Det nyværende Stadion Alle, hvor der i dag er en Institution). Lysanlægget holdt til 1974, hvor der blev opført et nyt lysanlæg. Det nye lysanlæg blev i 1980 flyttet til Grusbanen ved Haldum-Hinnerup Idrætsanlægget.
1947 – 1949
På generalforsamlingen d. 27. oktober 1947 nævnte formanden købmand A. de Place i sin beretning, at alle årets arrangementer var gået meget dårligt. Derimod havde alle de sportslige aktiviteter en glædelig fremgang. Fodboldspillet havde en god fremgang, og håndspillet var igen efter flere års dvale blevet optaget på programmet med en mægtig tilslutning til de 2 hold, der var tilmeldt sommerens turnering. Badminton havde deltaget med et hold, og der var også gymnastik og atletik på programmet.
1944 – 1946
Forslag fra HOG 19. jan. 1944 til Idrætsparkens bestyrelse om udvidelse af fodboldbanen, anlæg af en 100 meter løbebane og springbaner samt plantning og udbedring af læhegn. Forslaget videresendt til sognerådet 5. april 1944.
1937 – 1943
Klubhus tilsyneladende opført ved Hinnerup Idrætspark.
1936
På bestyrelsesmødet d. 24. august 1936 blev intet særligt drøftet udover at skrive kontrakt med barberer Frandsen om salg af is og sodavand på fodboldbanen.
1929 – 1935
Af love for foreningen vedtaget på generalforsamlingen 21. februar 1929 fremgår det, at foreningens navn på daværende tidspunkt var Hinnerup og Omegns Gymnastikforening.
Lovteksten
§1 Foreningens formål, at samle sine medlemmer om idræt
§2 Enhver kan optages som medlem, som er fyldt sine 14. år, og som vil underkaste sig foreningens vedtægter
§3 Medlemsbidrag = kontingent. Der betales kontingent på 50 øre halvårlig
§4 Sammenkomst afholdes efter bestyrelsens skøn
§5 Bestyrelsen består af 7 mand, som vælges for 1 år af gangen, og afgår med 3 det første år og 4 det andet.
§6 Generalforsamlingen afholdes halvårligt april og oktober, hvor regnskabet forelægges til godkendelse
Vedtaget på generalforsamlingen 21/2-1929
1922 – 1928
Gæstgivergården brændte ned d. 26. – 27. maj 1922 – alt HOGs historiemateriale brændte sammen med gæstgivergården.
1909 - 1921
Hinnerup og Omegns Ungdom indbydes til et møde på Hinnerup Afholdshotel angaaende Dannelse af en fodboldklub – torsdag d. 13. maj kl. 8 aften. (Årstallet på plakaten mangler men N.P. Boye er sikker at det er i 1909). Underskrevet Komiteen.