HOG – Fodbolds historie (2020)
- Redigeret af Magnus Nielsen
Efteråret 2020
Projekt ”Oasen” blev tilgodeset i den kommende kommunale budget. I første runde blev der afsat 7 millioner fra kommunen, og så skulle HOG selv finde et tilsvarende beløb. HOG mødte og til budgetforhandlingerne og påpegede over for kommunen, at det var et urealistisk krav, som klubben ikke kunne klare. Efterfølgende hævede kommunen beløbet til 8 millioner, svarende til 65 % af den forventede pris. HOG skulle så selv finde ca. 4 millioner svarende til 35 %. Der arbejdes fortsat frem til en god løsning for HOG og dens mange sportslige afdelinger.
Selv om coronaen fortsat lå som en dyne hen over Danmark, kom fodboldspillet for både voksne, børn og unge i gang for alvor. De fleste ungdomshold nåede at få spillet de sidste kampe inden uge 42, hvor der på ny kom store restriktioner fra regeringen om at mødes.
Det bevirkede, at de sidste seniorkampe ikke blev afviklet. DBU valgte at ”slå en streg” og fastholde de resultater, der allerede forelå og enkelte hold, der kunne have nået at sikre sig oprykning eller undgå nedrykning, blev i de serie, hvor de var.
Det bevirkede, at HOG Fodbolds serie 3-1 sikrede sig oprykning til serie 2. Holdet vandt suverænt turneringen med 32 point for 12 kampe og en målscore på 73-2. Serie 3-2 spillede 13 kampe, opnåede 7 point og havde en målscore på 25-38. Holdet rykker ned i serie 4.
3. hold startede med kvalifikationskampe i serie 5, hvor det blev til 4 kampe. Holdet tabte alle kampe. Holdet kom derefter i en serie 6 pulje. Her vandt holdet puljen med 14 point for 5 kampe og en målscore på 17-5, og sikrede sig dermed oprykning til serie 5.
Brian Johansen, Bjarke Christiansen fortsætter som trænere i seniorafdelingen. Der arbejdes på at tilknytte yderligere en træner. Ivan Kjeldsen fungerer fortsat som holdleder i seniorafdelingen.
- U19 drenge indledte efteråret med et hold i liga 3. Holdet blev nr. 3 og måtte derfor ned i liga 4. Samtidig voksede antallet af spillere til næsten 40 spillere, så der blev tilmeldt yderligere et hold i liga 4.
- U19-1 vandt deres pulje uden at afgive point. Holdet rykker i Liga 3 til foråret.
- U19-2 tabte alle deres kampe og forbliver i Liga 4. Der har været en utrolig stor opbakning holdene imellem og der har været super flot deltagelse til træning af spillere fra begge hold. Holdene trænes af Rasmus Saugmann, Henrik Ansel, Kristian Friis og med Thomas Sørensen som holdleder.
- U16 drenge Liga 2 sluttede på en flot 4. plads – 2 kampe under, idet de skulle møde modstandere fra Nordjylland, der var sat i karantæne på grund af coronaen, så de måtte ikke spille kampene.
- U16 drenge Liga 4 spillede alle deres kampe. Holdet sluttede sidst i puljen.
- U16 piger Liga 3 vandt deres pulje mod hold fra det meste af Nordjylland. Holdet rykker i Liga 2 til foråret. Holdet har fået stor tilgang af spillere, så det ser lovende ud.
- U15 drenge Liga 3 vandt deres pulje og sikrede sig oprykning til Liga 2 i foråret.
- U15 drenge Liga 5 sluttede på en 6. plads i deres pulje.
- U14 drenge Liga 3 sluttede på en 4. plads og forbliver i ligaen til foråret.
- U13 drenge Liga 2A vandt deres pulje over hold fra det meste af Midtjylland. Holdet er et klubsamarbejde med GUI. Holdet skal til foråret spille 11-mands.
- U13 drenge C sluttede sidst i deres pulje. Holdet er et samarbejde med GUI.
- U13 piger C vandt deres pulje. Truppen er vokset stødt gennem hele sommeren.
- De øvrige børnehold har alle klaret sig rigtig flot. Stor tilgang for børn i U5-U6-U7 og U8, samt ved fantastisk fodbold for de 3-4 årige.
- KvinderC2 +15 sluttede på en 5. plads i deres pulje.
- Kvinder 7M +29 vandt deres pulje igen i år. Flot.
- Oldboys turneringen fortsætter til foråret. Status for efteråret er, at OB30 ligger på en 6 plads i en meget stærk række, OB35 er nr. 5, OB40 er nr. 4, OB45 fører puljen og OB60 er næstsidst i pulje.
På grund af forsamlingsforbud mod flere end 10 personer, er der ikke afholdt afslutningsfester for hverken børn, ungdom, seniorer eller oldboys.
Oktoberfesten er aflyst. Fodboldudvalget valgte i stedet at give alle trænere, ledere og nøglepersoner en lille erkendtlighed for deres store frivillige arbejde i afdelingen.
Vinter Champions League har i år været et stort tilløbsstykke. 96 hold er der tilmeldt, fordelt på U9-U10-U11 og U12 drenge og piger. Deres spilles kampe i oktober, november, december, januar, februar og marts. Alle hold spiller 4 kampe.
HOG Fodbold har desuden en række ungdomshold med i DBU´s vinterturnering, hvor holdene kommer til at spille fra 3-6 kampe.
Foråret/sommeren 2020
Vintertræningen i januar og februar kørte bare derudad for oldboys, seniorer og en række ungdomshold. Alt pegede på en stor og spændende forårssæson 2020. Seniorherrerne mødte i tre træningskampe hold fra serie 1 og 2 og vandt deres kampe.
Ved fodboldafdelingens årsmøde i februar trådte René Hougaard ud af udvalget. Der kom ingen nye ind, så fodboldudvalget ser således ud:
Niels-Christian Jönsson – formand
Bjarke Christiansen – næstformand og formand for senior og U19
Benny Nielsen – økonomi
Linde Skyttehave Rytter – ungdomsformand
Rune Hellegaard Christensen – ungdomsudvalg
Jesper Mortensen – ungdomsudvalg
Camilla Berg – ungdomsudvalg
Susanne Stenkær Ravnkilde – seniordamer og fitnessdamer
Claus Møller Pedersen – oldboys
Magnus Nielsen - udvalgsmedlem
MEN SÅ RAMTE CORONAEN OS ALLE – Fra medio marts til 1. juni var der helt stille – ingen bold. Heldigvis var der mange grupper af fodboldspillere, både oldboys, fitnessdamer, ungdomshold og forældre til spillere, der dannede små grupper, der løb kilometer ind til holdet. Alle løb sammen for holdet, men alene, hver for sig, så ingen blev smittet med corona.
Elro Cup måtte aflyses. Hinnerup Cup blev aflyst. Vi kom så småt i gang med træningen inden sommerferien, og heldigvis lykkedes det at få lov til at afvikle fodboldskolen, der i år for første gang ikke var DBU´s fodboldskole, men vores egen skole i samarbejde med Lasse Vinning fra Football FUNdamentals. Skolen blev afviklet i uge 27 og havde 165 deltagere. Mange af instruktørerne var HOG’s egne seniorspillere, suppleret med en række trænere fra superligaklubber i Jylland, Silkeborg, Hobro, AGF, Midtjylland.
I starten af august lykkedes det også at afholde endnu en fodboldskole – Liverpool Fodboldskole med deltagelse af fire trænere fra Liverpool. Fodboldskolen havde deltagelse af cirka 50 drenge fra hele det østjyske område, men også en række spillere fra HOG’s ungdomsafdeling.
Nu glæder alle sig til at komme i gang i efteråret, hvor der forhåbentlig igen kan spilles fodboldkampe, men med stor påpasselighed i forhold til corona-udbrud.
Fodboldudvalget har – i samarbejde med HOG’s hovedbestyrelse – arbejdet videre med projekt ”Oasen”, og vi har endnu engang indsendt ansøgning om at komme på det kommunale budget, så også kommunens største fodboldklub kan få acceptable fysiske rammer til sit klubliv. Rammer der også skal være til glæde for HOG’s andre afdelinger og byen generelt. Det er er vores opfattelse, at der er en stigende politisk forståelse for projektet.