Nyheder 

  

Fodboldfest 2011 - det er stadigt muligt at tilmelde sig!
Du har som leder, træner, frivillig, spiller og forælder til spiller mulighed for at tilmelde dig til fodboldfest frem til den 31. decembermailto:ke@hog-hinnerup. Se invitation nedenfor. P.t. har ca. 60 personer sagt ja til at deltage.
 
 Fodboldfest 2011!
Fodboldafdelingen inviterer til Fodboldfest for ledere, trænere, spillere og forældre til spillere i HOG Fodbold. Se invitation i PDF-format ved at klikke på billedet nedenfor. Vel mødt!
 
 
 Familiemesse på Rønbækken
Den 30. oktober har vi brug for din hjælp (ca. 2 timer).
 
HOG Fodbold er repræsenteret ved årets familiemesse med en stand. Fra standen sælges bl.a. præmieaktier, tombola lodder, og der fremvises klubdragter og fortælles om klubben. Messen er fra 10.00-16.00.
 
Vi har brug for et par ekstra hænder til at varetage opgaven. I alt er der solgt mere end 50 stande, så der bliver en god summen og masser af aktivitet på Rønbækken, og en hyggelig dag for alle. HOG modtager en stor del af sponsorindtægterne i den forbindelse, så din indsats er givet godt ud.
 
Der er brug for hænder på selve dagen, men også dagen inden den 29. okt. til opstilling af stand. Du kan hjælpe HOG Fodbold ved at tilmelde dig et af tidsrummene her. Skriv dit navn og telefonnummer.
 
 Samarbejde med AGF Talentfodbold
HOG har skrevet kontrakt om samarbejde med AGF Talentfodbold. Derved har de unge talenter i HOG bl.a. mulighed for at præve kræfter med de bedste spillere i Østjylland om en plads på AGFs førstehold i ungdomsrækkerne (U13-U19).
 
Og hvem ved? Måske findes den næste Martin Jørgensen blandt HOGs mange talenter...
 
 Weekendens kampe i senior
Der er fuldt program for HOGs tre senior hold i weekenden:
  • Lørdag kl. 15.30 møder Serie 3 Århus 1900 i et regulært bundbrag på Langenæs. Tre point vil bringe HOG væk fra bunden, mens et nederlag vil gøre det svært at tro på overlevelse. 
  • Søndag kl. 12.00 møder Serie 5 DGS IF i svær kamp på hjemmebane. Holdet kan med en sejr rykke helt i toppen af rækken.
  • Søndag kl. 16.00 gæster Serie 2 Hadsten SK på Hadsten Idrætsanlæg. Det er et lokal- og topbrag, hvor holdet med en sejr kan overtage føringen i rækken. Du kan læse assistenttræner Rasmus Saugmanns optakt til kampen på ligabold.com.

 

 Serie 5 tager atter point
Torsdag aften fik HOGs Serie 5 hold atter point i kampen mod Team Leo. Det så ellers svært ud med et rødt kort 30 minutter før tid, men Kim "Keeper" nappede et straffe og holdet kørte en uafgjort 1 - 1 hjem. Holdet har nu 10 point for 5 kampe, og hænger på i toppen af rækken. 
  
 Serie 5 besejrer Sabro IF
Søndag d. 11/9 var det HOGs 3. hold, som skulle stå for pointhøsten i Senior-afdelingen, og det klarede holdet på fornem vis. Det solbeskinnede Rønbæk Stadion var en fin ramme for kampen, som gav en sikker 3 - 1 hjemmesejr over et passivt Sabro hold, som på dagen ikke ville ret meget.
 
Dermed har Serie 5 lagt sig på en flot 2. plads i puljen med 9 point for 4 kampe. Torsdag d. 15/9 kl. 18.00 på Rønbækken går det løs mod Team Leo IF.
 
 Serie 3 får point på flot comeback
Holdet i Serie 3 spillede en flot første halvleg, som bød på flere store chancer til Jeff Agergaard og Sandi Simonsen. Men som det desværre har været kendetegnende for denne halvsæson, gik holdet ned efter pausen, og efter fem minutter i 2. halvleg kom holdet bagud. Et kvarter senere blev det 0 - 2, og det så sort ud. 
 
Men lidt snik-snak fra Mark Kanstrup samt en røffel fra sidelinien fik vendt op og ned på spillernes humør, og med 8 minutter igen fik Nicholai Eberhard efter hurtigt opspil sendt bolden i nettet på et flot skud i højre side af feltet. Det gav blod på tanden, og de sidste kræfter blev sat ind. Med kun to minutter igen, fik Jeff tilkendt et (klokkeklart!) straffe, som han selv sendte ind bag ASB-målmanden. Dermed blev resultatet 2 - 2, og holdet viste med det flotte comeback god moral!
 
Det ene point sender HOG over nedrykningsstregen. Lørdag d. 17/9 kl. 15.30 går det løs igen mod Aarhus 1900 på Langenæs Idrætsanlæg.
 
 Serie 2 fortsætter sejrsstimen
Efter de to indledende nederlag er det blevet til lutter sejre for Serie 2. Den forgangne weekend bød på en sikker hjemmesejr over bundholdet B65 på 3 - 0. Målene blev sat ind af Rune Hansen og Thomas Bentsen (2), og sidstnævnte har nu lavet 5 mål i 6 kampe. 
 
Næste kamp bliver et topbrag mod Hadsten SK, der topper rækken med fem sejre af seks mulige. Det sker på Hadsten Idrætscenter søndag d. 18/9 kl. 16.00.
 

 Weekendens kampe i Senior
Allerede inden weekendens kampe er fløjtet igang, har HOG fået tre point på kontoen, idet Serie 5 vinder lørdagskampen mod Søften GF, der ikke kan stille hold. Lidt ærgerligt for kampene mod Søften har altid et særligt præg over sig, og de er ofte spændende og med masser af god fight.

Derfor må HOGs fanskare tage på tur til Bjerringbro eller VRI, hvor henholdsvis Serie 2 og Serie 3 spiller:

  • Lørdag d. 3/9 kl. 15.30 spiller Serie 2 på Bjerringbro Idrætspark
  • Lørdag d. 3/9 kl. 16.45 spiller Serie 3 på Bellevue Stadion

Begge modstandere ligger i top 3 i deres puljer, så der bliver udfordringer for begge hold.
 

 

 Nederlag til Serie 3 og Serie 5
Kampene midt i ugen resulterede i to nederlag til hhv. Serie 3 og Serie 5. Tirsdag aften tabte Serie 3 et tæt opgør på hjemmebane med 2 - 3 til Vatanspor. Et par ærgerlige fejl kostede, og dermed blev føringen på 2 - 1 ved pausen sat over styr.

I serie 5 tabte HOG torsdag aften 1 - 3 til DGS IF. HOG mødte et godt Serie 5 hold, men det var alligevel et ærgerligt nederlag, hvor flere spillere var et stykke fra normalt niveau. Desuden burde deres bedste spiller, der i forvejen havde et gult kort, have haft et rødt kort i starten af 2. halvleg for en grov tackling bagfra.
 
 Kontingentregler i HOG Fodbold
Læs HOG Fodbolds kontingentregler her.
 
 "Spørg Finn"
Har du oplevet en situation, hvor du mener dommeren dømte forkert, eller har du behov for at få opfrisket din viden om fodboldloven? Hvis ja, så klik ind på dette link, hvor du kan stille dit eget spørgsmål, samt læse Finns svar på andre stillede spørgsmål.
 
 Fair Play fokus på jyske kampe
DBU Jylland, DBU og FIFA sætter i perioden 3. - 12. september yderligere fokus på Fair Play. Tyve jyske kampe vil få særligt fokus, hvilket blandt andet medfører at spillerne på hvert hold skal udpege modstanderholdets bedste repræsentant for Fair Play. En af de 20 kampe har lokalt islæt, når Søften/Hinnerups kvinder i Serie 2 på mandag kl 18.15 møder Skovbakken IK på Søften Idrætsanlæg. Læs mere om initiativet og kampene her.
 
 Børneattester
Det er lovpligtigt for alle idrætsforeninger at indhente børneattester på alle trænere, ledere, instruktører mv., som er i direkte og vedvarende kontakt med børn under 15 år. Overholder idrætsforeningerne ikke børneattestloven, kan de straffes med bøde, og kommunen kan samtidig fratage foreningen dens kommunale tilskud og lokaler.
  
I HOG Fodbold bryder vi ikke loven! Derfor har bestyrelsen fastlagt, at ALLE foreningens ledere, trænere, holdledere og frivillige skal aflevere en udfyldt børneattest til Dorthe Nørskov, dn@hog-hinnerup.dk
 
Læs mere her, og hent børneattesten via dette link.
 
 Serie 3 spiller mod Vatanspor
HOGs Serie 3 spiller tirsdag aften (30/8) kl. 19.00 hjemme på Rønbækken mod Vatanspor. Kom ned og støt holdet, der i seneste kamp fik en 2 - 1 sejr over NB93.
 
Torsdag aften d. 1/9 spiller Serie 5 mod DGS IF kl. 18.30. Det er holdets 2. kamp i efteråret, og 2 -1 sejren fra det første opgør mod Herskind skal følges op med endnu sejr. Kom ned og kig!
 
 Serie 2 med ny sejr
Efter to nederlag i efterårets første kampe er holdet i Serie 2 kommet igang, og denne gang gik det søndag eftermiddag ud over Kolind/Perstrup, der måtte indkassere et 0 - 2 nederlag. Da alle hold i puljen har mindst et nederlag efter de første 3-4 kampe, ser det lige nu ud til at blive et spændende efterår, hvor flere hold kan kæmpe med i toppen af pulje 17. Følg stillingen her.
 
 HH lægger baner til Jysk/Fynske mesterskaber
Der var munter og afslappet stemning, da de Jysk/Fynske mesterskaber skulle afholdes på HH anlægget lørdag d. 27/8. HHIF (Hadsten-Hinnerup Handicip IF) var værter for arrangementet, og Favrskov Posten lagde i den forbindelse vejen forbi HH. Resultatet af det besøg er denne artikel, hvori HOGs ungdomsafdeling bla. roses for en stor indsats med baneopsætning. 
 
 Oldboys 30 atter i medierne
Oldboys 30 mødte onsdag d. 24/8 AGFs Oldboys, og det kom der denne artikel ud af.
 
 To kampe, to sejre...
Efter en svær start på efteråret lykkedes det HOGs hold i både serie 2 og serie 3 at få 3 point på kontoen. Serie 2 slog onsdag aften Vivild IF med hele 4 - 0, herunder tre mål af Thomas Bentsen. Torsdag aften fulgte serie 3 op med en 2-1 sejr på udebane over NB 93. Se resultater og kommende kampe her.
 
 Årgang 2006 går FodboldAmok!
Når HOGs kommende stjerner på årgang 2006 går FodboldAmok, så gør de det med manér. "Roligan-musik", kampe i oppustelig fodboldbane og medbragt pølsevogn var blandt ingredienserne til en herlig dag på træningsbanen. Træner Morten Bang har skrevet denne beretning fra dagen.
 
 Begrænset succes for senior
Der var begrænset succes i weekendens kampe for HOGs seniorhold. Godt nok vandt serie 5 efterårets første kamp mod Herskind med 2-1 efter en rigtig god indsats, men holdene i såvel serie 3 og serie 2 måtte begge sluge klare nederlag på hhv. 0-5 og 0-3. I begge kampe gjorde mindre byger af gule (og et rødt) kort det svært at få gang i spillet, og derfor var der desværre aldrig rigtig spænding om kampenes udfald.
 
Serie 2 spiller kamp mod Vivild IF på onsdag kl 19.00 på Rønbækken, så kom og støt holdet, der har brug for sejr og tre point!

Serie 3 spiller torsdag aften kl 18.30 på Ellekærskolen mod NB 93, hvor holdet forhåbentlig kan komme igen efter weekendens nederlag. 
 
 Husk betaling af kontingent! 
Uden betalt kontingent er du ikke berettiget til at spille kampe eller træne, så få betalt med det samme via punktet "Holdtilmelding" i menuen til venstre på denne side.
 
Følg denne vejledning og få orden på kontingentbetalingen. Bemærk: betaling kræver dankort.
 
 Weekendens kampe i Senior
Weekenden byder på tre udekampe for Senior holdene. Dog kan du sagtens få dit "HOG fodbold-fix", hvis du fx er villig til at smutte en tur til Søften lørdag eftermiddag for at bakke 2. holdet i Serie 3 op. Det er holdets debutkamp i serie 3, og samtidig Henrik Reimers første kamp som træner i spidsen for holdet. De får brug for din opbakning i dette brag af et lokalopgør!
 
Kamplisten for weekenden er som følger:
  • Fredag aften kl. 19.00 møder Serie 5 Herskind på Herskind Skole
  • Lørdag eftermiddag kl. 15.30 møder Serie 3 Søften på Søften Idrætsanlæg
  • Søndag eftermiddag kl. 13.30 spiller serie 2 mod Nørager på Nørager Stadion

Du kan følge med i Senior holdenes kampe og resultater på denne side.
 

 Oldboys 30 i TV2 Østjylland
"Danmarks mest ambitiøse og velgørende oldboyshold" er atter fremme i medierne. Denne gang er det i forbindelse med en velgørenhedskamp mod et udvalgt hold fra Statsfængslet Østjylland.
Kampen er en del af årets velgørende koncept, hvor målsætningen er at opbygge 30 huse i det borgerkrigshærgede Burundi (læs mere på www.oldboys30huse.dk). En proces der allerede er igangsat! Holdet har i denne forbindelse også været i London for at møde en række Tottenham legender.

Se LIVE-indslaget på TV2 Østjylland fra fredag d. 19. august her.
 
 Artikel i Stiften vedr. kunstgræsbane i Favrskov kommune 
Vil du følge med i udviklingen vedr. kunstgræsbaner i Favrskov kommune, så er denne artikel noget for dig.
 
 Efterårssæsonen skydes igang for Serie 2 
Søndag d. 14/8 spiller HOGs førstehold den første kamp i Serie 2. Kampen spilles mod Langå på Rønbæk Stadion med start kl. 13.30. Kom og støt byens bedste hold, så både spillere og det nye trænerteam kan få en god start på sæsonen.   
 Artikel fra DBU Fodboldcamp afviklet på HH
Læs artikel fra HOGs første DBU fodboldcamp i Favrskovposten.
 Nye retningslinier for breddedommere 2011/2012
En væsentlig ændring i de nye danske lovbog er, at halsvarmere anses for farligt udstyr, og de må derfor ikke benyttes i kampe. Der er desuden øget fokus på brug af arme og albuer i nærkampssituationer, samt på tidstrækkeri. Læs mere om ændringerne her.
 Beretning fra Hinnerup Cup 2011
Læs Morten Bangs beretning fra Hinnerup Cup. Morten er såvel forælder som træner på årgangene 2003 og 2006, og de havde en herlig dag med masser af fodbold, hygge og godt humør. Læs beretningen her.
 
 Har du en lille skribent i maven?
Med over 600 medlemmer sker der en hel masse i og omkring HOG Fodbold. Det eneste problem er, at vi ikke altid får fortalt hinanden om de sjove, hyggelige og spændende oplevelser, som fodbolden ofte bringer. Men det kan vi bruge dette website til!

Derfor denne opfordring til alle (fx trænere/ledere/spillere/forældre), som kunne have lyst til at berette fra de mange kampe, stævner og arrangementer, som HOG Fodbold deltager i. Tag et par billeder, fat tastaturet og fortæl os andre lidt om jeres oplevelser. Send materialet til fodbold@hog-hinnerup.dk.
 
 Resultater fra ugens kampe i Senior
I Serie 5 vandt HOG torsdag aften 2-1 over lokalrivalerne fra Søften, og sikrede dermed en 4. plads i puljen. Serie 4 har allerede sikret sig oprykning til Serie 3, men kunne lørdag med point i Hadsten gå ubesejret gennem foråret. Det blev sikret med 0-0.
Serie 2 fik ligeledes en nul-nul løsning på hjemmebane mod Hadsten. Med én kamp tilbage ligger holdet på 4. pladsen. Den sidste kamp spilles mod Dronningborg B på B&O Arena på lørdag d. 25/6 kl. 16.
 
 Endnu en sejr til Serie 2
Med mandagens 1-3 sejr mod HEI på Skæring Stadion har holdet dermed sikret sig overlevelse i Serie 2. Der resterer to kampe mod hhv. Hadsten og Dronningborg. Se tidspunkter for kampene her.
 
 Tiltrængt sejr til Serie 2
HOGs 1. hold fik tirsdag d. 7/6 en tiltrængt sejr på 2-1 over topholdet fra Dronningborg B. Dermed fik holdet tre vigtige point på kontoen, og tog således et lille skridt væk fra bunden af rækken. Med tre kampe tilbage er der lagt op til en spændende sæsonafslutning.
 
Næste kamp spilles mod HEI på Skæring Stadion mandag d. 13/6 kl. 13.30.
 
 Oprykning til Serie 3
Det er nu ganske vist, at HOGs 2. hold fra næste sæson spiller i Serie 3. Det blev sikret med en 1-3 sejr over lokalrivalerne fra Grundfør. Læs referat fra kampen her. Tillykke til hele holdet!
 
 Hinnerup Cup er i fuld gang!
Der er masser af aktion på de lokale fodboldbaner i Hinnerup i disse dage. Drenge og piger i alderen 6-15 år spiller masser af kampe på både HH-anlægget og Rønbækken. Kig forbi og nyd det flotte vejr, mens du ser de unge mennesker få masser af motion og en massse gode oplevelser.
 
 Bloddonerkorpset skænker T-shirts til Hinnerup Cup
Bloddonerkorpset i Århus har skænket T-shirts til alle hjælpere ved Hinnerup Cup. Vi vil derfor gerne opfordre jer alle til at kigge forbi Donorkorpset og Blodbankens hjemmesider.
 
Blodbanken har ca. 23.500 registrerede bloddonorer. Årligt afgår 3.000 - 4.000 donorer pga. alder, flytning, medicin eller sygdom. Et donorkorps skal have tilført nyt blod for at erstatte de, der må holde op. Så vi vil også gerne opfordre jer til at overveje at blive donor, læs mere om dette på deres hjemmesider.
 
 Hinnerup Cup får fint besøg
Når Hinnerup Cup løber af stablen om godt en uge, så er det med fornemt besøg fra U21-EM. Maskotten, Andy, kommer nemlig forbi fredag d. 3/6 for at hilse på deltagerne. Andy kommer dog ikke alene, for han tager U21 spilleren, Emil Lyng, med. Emil er på kontrakt i Lille, men spiller til daglig i Superligaen for FC Nordsjælland. Emil er blandt andet kendt for Superligaens hurtigst scorede mål efter blot 9 sekunder(!) i en kamp mod Esbjerg fB tidligere på året.
 

 Oldboys 35
Oldboys 35 har spillet to hjemmekampe, men desværre uden den store succes. Se resultaterne her, hvor du også kan læse kampreferater.
 

 Weekendens kampe i senior...
...bød på et nederlag, en uafgjort og en sejr. Fredag tog Serie 5 imod Hadsten og blev tromlet over med et klart 0 - 5 nederlag. Hadsten var ganske enkelt et bedre hold, og flere skader hos HOG gjorde det ikke nemmere.

Lørdag eftermiddag tog Serie 2 imod Kolind/Perstrup, og det blev til en 2 - 0 sejr, og dermed ser det igen fornuftigt ud for HOGs 1. hold, der med sejren tog et vigtigt skridt væk fra bunden.
Serie 4 måtte lørdag nøjes med uafgjort hjemme mod Harlev, og det var lidt ærgerligt efter en flot stime med lutter sejre i de første fem kampe. De ligger dog stadig i spidsen af rækken med særdeles gode muligheder for oprykning.
 
 Artikel i Stiften
Læs denne artikel fra Stiften.dk omkring udviklingen vedr. kunstgræsbaner i Favrskov.
 
 Hinnerup Cup
Hinnerup Cup 2011 tegner til at blive en stor succes med mere end 200 tilmeldte hold fra hele landet i alderen fra 6 til 15 år. Den tidligere rekord på 144 tilmeldte hold står dermed for fald. Stævnet afvikles fra d. 2-4 juni, og der er stadig enkelte pladser tilbage i 7- og 11-mandsrækkerne, så kontakt stævneledelsen hurtigst muligt, hvis der skulle være interesserede hold. Læs mere om Hinnerup Cup 2011 her.
 
 Oldboys 35
Oldboys 35 er kommet igang med turneringen, desværre endnu uden point til følge. Erik Stærk har berettet lidt om deres kamp mod Skødstrup her. Der er flere Oldboys resultater her.
 
 Hinnerup Cup
Hinnerup Cup har netop rundet 175 tilmeldte hold, hvilket er rekorddeltagelse! Der er stadig åbent for tilmeldinger, se mere på http://www.hinnerupcup.dk/.
 
 Kampe i Senior
Weekenden bød på et knebent nederlag til serie 2 (læs artikel i favrskovposten her), mens serie 4 trak en sikker 3-0 sejr hjem i Langå. Fredag aften trak serie 5 det længste strå med 1-0 hjemme mod ST 70, og har nu to sejre i de seneste to kampe.
Dermed er serie 2 placeret midt i tabellen, dog stadig med mulighed for at blande sig i toppen. Serie 4 har maksimumpoint efter fire kampe, og serie 5 er på vej væk fra bunden af puljen.
 
 Serie 5 holdet fik onsdag d. 27/4 sæsonens første sejr med 3-0 over Sabro. To ret klare nederlag i de første runder blev med vilje, flot spil og god fight vendt til sejr og dermed 3 point. Læs kampreferat her.
Næste kamp spilles på Rønbækken fredag d. 29/4, kl. 18.30 mod ST 70.
 
 2. påskedag bød på to kampe på Rønbækken: Et ærgerligt nederlag og flere skader i Serie 2, samt en flot sejr i serie 4 mod lokalrivalerne fra Grundfør. Se resultater og kampreferater her.
 
 Skærtorsdag bød på to HOG-sejre med 5-1 over Langaa i serie 2 (kampreferat findes her)og 2-1 over Harlev i serie 4. Begge hold ligger lige nu på 1. pladsen, inden deres næste kampe mandag d. 25/4 på Rønbæk Stadion. I serie 2 er modstanderen HEI kl. 13.30, og i serie 4 går det løs med lokalbrag mod Grundfør UI kl. 15.30. Mød op og giv spillerne din opbakning!
 
 B&U afdelingen har indkøbt to M-station, som står på HH-banerne. M-station giver masser af muligheder for både selvtræning og øvelser med flere deltagere. Du kan se en kort præsentation af M-station på youtube.
 
 Lørdag d. 16/4 byder Rønbækken stadion på serie 2 opgør mod Nørager B kl. 13.30 efterfulgt af forårets første kamp for serie 4 holdet mod Hammel GF kl. 15.30. Kom ned og støt holdene i deres kamp for at opnå en topplacering! Inden da kan du læse trænerens oplæg til serie 2 kampen her.

Søndag d. 17/4 byder Rønbækken på endnu en hjemmekamp, når Serie 5 tager imod HØST IF 
 
 Et af fokuspunkterne for fodboldbestyrelsen i 2010 har været at få defineret og beskrevet de sportslige og sociale målsætninger - resultatet kan ses her.
 
Formålet med arbejdet har været at få etableret en "gul" tråd i arbejdet med fodbolden, så der er fælles beskrevne linier og rammer uanset om der spilles børne-, ungdoms-, senior- eller oldboys-fodbold.
 
"En arbejdsgruppe på 4 personer har arbejdet med dette i 2010, og efter en præsentation for klubbens medlemmer i november 2010 er beskrivelsen nu klar i en endelig udgave", udtaler næstformand Ole Okholm. "Vi håber alle vil tage godt imod dette initiativ og at mange vil tage sig tid til at læse disse overordnede rammer".

 
Efter rammerne nu er på plads vil der blive arbejdet med implementering og igangsætning af retningslinierne. Det betyder blandt andet, at der for klubbens trænere i april vil blive afholdt fælles aktivitet for at få præciseret arbejdet omkring klubbens spillestil. Endvidere vil der i børneafdelingen i maj måned blive gennemført aktiviteter vedrørende stationstræning for trænerne.
 

Det er vigtigt, at disse rammer løbende bliver videreudviklet, så hvis du har gode ideer til forbedring, er du velkommen til at skrive til Ole Okholm på okh@hog-hinnerup.dk.
 
Mvh. Fodboldbestyrelsen
 
HOG Fodbold    |    Ådalsvej 94    |    8382 Hinnerup     |    Tlf.